Da jeg i 1988 blev valgt til formand for Vaabenbrødreforeningen, var det med bind for øjnene - jeg var overhovedet ikke klar over, hvilket "arbejde" jeg gik ind til - men det er gået for mig - medlemmerne har nu i ikke mindre end 12 ar genvalgt mig til denne post.

Hvad er det så, der gør, at man påtager sig et så omfattende arbejde - uden løn eller pension ? Måske fordi man har tid og råd til at påtage sig dette "æreshverv".

Ja, det er faktisk svært at svare på, men når lysten driver værket, går det normalt altid godt, og jeg har gennem mange år arbejdet for det danske forsvar uden betaling af nogen som helst art, og det har jeg gjort med en ærlig vilje til at være med til at styrke forsvarsviljen i det danske folk.

Men nu er jeg med for mange fødselsdage kommet til den erkendelse, at der må yngre kræfter til at føre dette arbejde videre. med generalfosamlingen 2000 stopper jeg som formand for VBF, og i den skrivende stund er jeg ikke i stand til at kunne give et bud på min afløser, men mon ikke bestyrelsen finder ud af det inden generalforsamlingen.

Denne min sidste skriftlige beretning vil jeg indlede med at sige alle foreningens medlemmer mange gange tak for den store tillid, der er vist mig gennem de sidste 12 år som formand - en tillid jeg er meget taknemlig for.

Hvad er der sket i de 12 år? Ja, der er sket en masse, jeg vil i flæng nævne:

at jeg har været formand sammen med 4 forskellige og dygtige forretningsførere

at kontoret blev flyttet til nye og bedre lokaler i Hendrik Pontoppidansgade i 1995

at Jule-Glæden på grund af tidernes ugunst i renteniveauet måtte lukke med udgangen af 1997

at VBF fik et nyt logo

at foreningens 140 års stiftelsesfest blev den helt store succes.

at Rytterfægtning i 1849 blev markeret på en meget værdig måde den 31. maj 1999

Men VBF skal videre, og selv om vort medlemstal ikke er, hvad det var tidligere så holder vi dog næsen oven vande - vi er i dag ca. 400 medlemmer, men dette tal skal vi bevare, så godt vi kan - og her er vore medlemmer ansvarlig for, at der kommer nye til - og husk at et kontingent på 75 kroner kan vist ikke afskrække nogen, og så har VBF en formue, der giver et afkast nok til, at VBF kan give store tilskud til deltagelse i foreningens arrangementer og således være med til at samle medlemmerne under selskabelige former.

Foreningens arrangementer i 1999 har været udførligt omtalt i kvartalsbladet VAABENBRBODEREN, så det vil jeg ikke kommentere, dog vil jeg ikke undlade at omtale foreningens 140 års stiftelsesfest, som blev alle tiders flotteste og smukkeste fest, ikke mindst takket være værten i Frimurerlogen, Bent Sørensens andel heri.

Foreningens SKYTTELAUG, der har lokaler i Lyseng, klarer sig fint, hvor såvel senior- som ungdomsskytter og laugets ledelse har forstået at følge med tiden, hvilket har været nødvendigt i disse omskiftelsestider.

Der er gennem tiderne blevet skiftet ud med hensyn til bestilling af adgangstegn til vore fester m.v.

- det skal ses i lyset af, at kontoret ikke mere er bemandet dagligt, men kun den første mandag i måneden, og så skal medlemmerne prøve at leve op til de nye bestillingsmåder, nemlig ved at "putte" penge igennem vor postkasse - og så få adgangstegnet leveret med posten. Det letter bestyrelsens arbejde meget. Og den er fortsat ulønnet!

Jeg vil slutte denne sidste skriftlige beretning med at takke bestyrelsen for godt samarbejde og tillige sige mange tak til vore to revisorer for meget fint revisionsarbejde - vi kan ikke få nogen bedre end disse to. Også en speciel tak til Børge Christiansen for hans EDB-arbejde for foreningen

- det letter os meget i vort daglige arbejde.

Vore fanebærere - Ejnar Lahn Madsen og Børge Bundgaard - skal også have en hjertelig tak for deres måde at føre vor fane frem ved passende lejligheder.

DECEMBER 1999 A.A.Koldste