BØFFELKOBBELHUSET VED SØNDERBORG  

De vog dem - vi grov dem

en grav i vor have,

lagde dem ved siden af den alfar vej,

alle vore blomster skal smykke deres grave,

sønderjydske piger, i forglemme det ej !

Sådan skrev vor store digter Holger Drachmann i april 1877, og hvad det vedrører ved mange Vaabenbrødre og Forsvarsbrødre - men da jeg opdagede, at trods alt, er der ikke mange, der er bekendt med den historiske beretning om stedet - BØFFELKOBBEL - og hvad der ligger bag Drachmanns smukke digt, vil jeg gerne på denne måde bringe denne smukke og meget danske historie videre.

I det lille hus - Bøffelkobbel - boede en af veteranerne fra Tre-årskrigen 1848-51 Jørgen Fink og hans kone Kathrine. Han var i denne krig blevet såret af en tysk kugle, der gav ham et dybt ar i kraniet fra pande til isse. Efter behandling i Sønderborg blev han overført til København - og han blev derved reddet.

I 1854 blev han gift med Kathrine født Hansen - og fra Dybbøl, De købte husmandsstedet Bøffelkobbel, hvor de foruden landbrug drev et malteri. Selv om de var meget dygtige, var de også meget fattige.

Under den 2. Slesvigske Krig i 1864 blev Bøffelkobbelhuset på en meget ejendommelig måde brændpunkt i denne krigs begivenheder. Efter at de danske soldater havde rømmet Dannevirke sti1lingen og stridt sig tilbage ad landevejen fra Slesvig over Flensborg og Graasten til Sønderborg, blev soldaterne stuvet sammen i huse og gårde langs denne rute, når der endelig blev kommanderet: HVIL.

I flere døgn var Kathrine og Jørgen Fink værtsfolk for disse af anstrengelser segnefærdige soldater, som af Kathrine blev opvartet med varmt øl, mælk og kaffe.

Under belejringen af Dybbøl skanserne stod de danske forposter ved Bøffelkobbel, hvor der i flere dage udspandt sig mange for­post fægtninger. Mange af egnens beboere havde forladt deres hjem, og de - bl.a. Kathrine og Jørgen Fink - måtte ofte gemme sig i kældre eller andre sikre rum, for ikke at blive ramt under skududvekslingerne.

Kathrine og Jørgen Fink blev altså på deres husmandssted, mens den da 6-årige datter Marie blev bragt i sikkerhed på Broager­land. Den 22. februar 1864 var forpost fægtningerne omkring Bøffelkobbelhuset blevet meget stærke.

__                                                                                                       /

 

I ly af snetykningen var preusserne med en ret stor styrke ube­mærket rykket frem gennem skoven og helt frem til husmandsstedet. Den danske Feltvagt var på l00 mand, blev .ført af løjtnant Helms, man den blev omringet og alle taget til fange.

Blandt de ved denne episode faldne soldater var dragon Jens Christensen fra Spjellerup på Stevns, og infanterist Hans Hansen fra Kyse nord for Næstved. Begge blev - af hidtil ukendte årsager - bragt ind i huset hos Kathrine og Jørgen Fink.

Disse to danske soldater hviler nu i graven "ved siden af den alfar vej" ved Bøffelkobbel. Kathrine og Jørgen Fink udvalgte den bedste plads i deres forhave til et gravsted for de faldne solda­ter. Jørgen gravede selv graven, og soldaterne blev lagt i den frosne jord uden kiste, men broderligt dækket af dragonens blå kappe. De to husmands folk stod en kort stund ved den åbne grav med foldede hænder - og Jørgen udtalte stille (på dansk): Sov sødt i Jesu navn. Og så kastede han graven til.

Denne måtte desværre åbnes, da de preussiske styrkers chef ønske­de vished for, at Jørgen Fink talte sandhed med hensyn til de to soldaters begravelse i haven. Da Preusseren havde set en flig af dragonens blå kappe, fik Jørgen for anden gang lov til at kaste graven til.

For Kathrine og Jørgen Fink blev det et livsværk at pleje de to soldaters sidste hvilested i haven ved Bøffelkobbel - og deres gerning vil altid stå som et meget smukt eksempel på og udtryk for ægte og ærlig troskab mod det danske fællesskab.

Mange har gennem tiderne - også indtil 1920-Genforeningen - besøgt Bøffelkobbel, men mest kendt er nok Holger Drachmann, hvis digt om "De vog dem - vi grov dem en grav" er kendt af mange i Danmark - og man forstår, at dette sted  og dette steds beboere betog digteren i 1877.

Kathrine og Jørgen Fink døde begge i 1905, og oplevede altså ikke Genforeningen, mens barnet Marie, der var født i 1858, for­blev ugift og døde i 1944 under 2. Verdenskrig.

De Danske Vaabenbrødre afslørede den 2o. maj 1941 ved en smuk højtidelighed en mindetavle for Jørgen Fink og hans kone, der i 1864 begravede to danske soldater i deres have og holdt dette gravsted vedlige indtil deres død - og herefter holdt af datte­ren.

Inskriptionen på soldaternes gravsted tolker i få, men meget ram­mende ord, hvad episoden ved Bøffelkobbel kom til at rumme af menneskelighed midt i denne krigs gru:

FJENDEHAAND BRØD DERES LIVSENS VEIE VENNEHAAND REDTE DET SIDSTE LEIE.

De danske Forsvarsbroderselskaber har fra l. december 1980 købt Danmarkshistoriens mest kendte, men også lille hus ved Bøffelkobbel, hvilket må glæde alle danske Vaabenbrødre, at vor orga­nisation havde mulighed for at sikre dette mindesmærke for fremtiden - og altså at det bliver bevaret som et minde om en af de meget smukke hændelser i forbindelse med Danmarkshistorien.

Stedet er nu fredet - og der er oprettet en fond, som skal sikre, at der ikke kan ske noget med dette mindesmærke på grund af øko­nomiske vanskeligheder.

I dag er huset beboet af formanden for Forsvarsbrødrene for Søn­derborg og omegn - Boje Mortensen - som holder stedet meget smukt. og der er - som Drachmann skrev det - altid smukke blomster på gravstedet. Det kan ikke nok anbefales, at gå ind i haven, for det må man gerne, og hvis fru Mortensen er hjemme, så er der en lille mindesamling i havestuen, som man også gerne må besøge. Men husk at give "en skærv" til Bøffelkobbelfonden. Adressen er Amtsvejen 4, Bøffelkobbel, 6400 Sønderborg.

JULI 1991   A.A. Koldste