Fra en deltager i årets fugleskydning!

Det var igen i år en dejlig dag. Bare det at være sammen med mange Våbenbrødre og dyste om, hvem der var bedst/heldig med at få den genstridige fugl skudt ned.

Det var utroligt, så mange skud man fik lov at skyde, før der begyndte at ske noget. Men efterhånden gik der jo hul på fuglen, så vi sluttelig også fandt en konge.

Det blev i år Preben Kant Nielsen, Tillykke med det!

Vejret viste sig fra sin bedste side hele dagen, solen skinnede, og alle brødre var i et vældigt humør, så "Fuglekongen´s" omgang fik hurtigt ben at gå på, som afslutning på et rigtigt godt samvær.

Tak til Skyttelauget, som havde gjort et stort arbejde, for at dagen skulle blive vellykket for os alle.

På gensyn til næste år.

En glad deltager.