65 glade våbenbrødre og deres damer mødtes den 4. februar 1992 på Frederikshøj Kro for at dystre om foreningens KEGLE-BANDOLER og fine præmier i øvrigt - herunder Bendtsen-Pokalen til damerne.

Efter et par meget hyggelige timer hvor alle morede sig - især over andres "skævere" m.v. kunne man finde frem til, at der var 3 medlemmer, der alle havde scoret 20 points - og altså skulle spille om BANDOLERET. Efter 3-slags-omspillet kunne Knud Jøhnke gentage sit "mesterskab" fra 1990 og han fik overrakt Bandoleret og nogle flasker rødvin. Nr. 2 blev Poul Graabek og nr. 3 John H. Jensen.som begge fik rødvin som præmie.

Dameafdelingen havde en suveræn vinder - fru Inga Larsen, der havde scoret 21 points - flot - og hun fik overrakt Bendtsen-Pokalen og rødvin. Også her måtte der omspil til for at finde frem til følgende rækkefølge: Nr. 2 - Ilse Koldste, nr. 3 Asta Christiansen og Nr. 4 Annie Svejgaard. For at gøre "vinder rækken" helt fuldendt, blev følgende kåret som uheldigste spillere: Fru Doris Bundgaard og Poul Røll Sørensen, mens "svipper"-"vinderne blev Fru Hanne Lillebæk og Eigil Hansen.

Efter de to herlige timer satte man sig til smukt pyntede borde og fik et par dejlige stykker smørebrød og kaffe. En helt igennem herlig aften - alle morede sig - sådan som rigtige Vaabenbrødre og deres damer kunne ønske det. Der blev også sunget nogle sange, som Poul Boye havde fundet frem til - så stemmebåndene blev også rørt.

En med en "skæver".•