FORMANDENS BEKYMRINGER

Når man - som jeg nu til marts næste År -har været formand igennem 10 år, så vil der efterhånden sætte sig noget i baghovedet, og dette i baghovedet kan bekymre mig meget, ja så meget, at jeg ret ofte tænker på, om det arbejde, jeg gennem tiderne har lavet for VBF har været det værd - nemlig:

at lave en god forening for medlemmerne

at holde forbindelsen vedlige med medlemmerne gennem VAABENBRODEREN

at sørge for at foreningens økonomi er så god, at VBF forsat kan holde så gode fester, som medlemmerne ønsker det

at vise VBFs ansigt udadtil, således at VBF fortsat er en del af det århusianske soldaterliv, som byens politiske ledere har ødelagt ved kasernenedlæggelser m.v.

at foreningens kontorforhold er i orden, således at de mange klenodier, som foreningen ejer i form af gamle billeder og modtagne gaver m.v., bliver bevaret for fremtiden, hvilket vore forgængere i "embedet" også har ønsket.

at VBFs medlemmer kan lide at komme på kontoret enten for at afhente billetter eller for at få en hyggelig sludder.

Men disse bekymringer skal ikke på nogen som helst måde gå ud over de af vore medlemmer, som på glædelig vis slutter op om foreningen, men burde tages til efterretning af de ca. 40 - 50 medlemmer, der ikke er så meget bevidste overfor vor traditionsrige forening, at de betaler deres kontingent - endda efter at have modtaget en velment rykker herfor. De burde faktisk skamme sig - og så komme ud af busken og få betalt det meget lille kontingent på 75 kroner.