Mindeparken den 11. november.

Mindehøjtideligheden for de faldne soldater fra 1. verdenskrig føltes lidt knugende på grund af Dronning Ingrids død. men hvor var det opløftende, da soldaterforeningerne mødte op med ikke mindre end 21 faner - flot klaret gamle veteraner.

Oberst P. Foss holdt tale og kranse blev nedlagt af bl.a. Stiftamtmanden samt byens borgmester. Kransen fra Vaabenbrødreforeningen blev lagt af Kai Skovvang, mens Allan Plath tog vare på kransen fra De Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere. Højtideligheden sluttede med at alle sang "Altid frejdig når du går"

En meget smuk mindehøjtidelighed, der er værd at komme efter.