PRINSENS LIVREGIMENT

17. august 1996 startede få medlemmer af foreningen mod Viborg. At vi på forhånd ikke vidste, at det ville blive en uforglemmelig dag, viste sig hen ad dagen at blive den helt store sidegevinst.

Medlemmerne blev modtaget med et stykke dejligt smørstang og kaffe - og samtidig dukkede forsvarsbrødrene fra Viborg og Thisted op.

Og så tog oberst J. Chr. Lund fat. På en instruktiv, charmerende og underholdende måde fik han os underrettet om uddannelse, opgaver (Jugoslavien) m.m. Belægningsstuer, idrætsanlæg og kantineforhold osv blev os forevist - og et særligt besøg i en villa uden for kasernen. Den viste sig at være en kommandocentral - godt gemt bag tykke mure.

Frokosten begyndte med, at obersten udbragte en skål for prinsen (HKH Prins Henrik). Derefter fulgte lækre sild, fiskefilet, flot smørrebrød, skyllet ned med øl/vand og snaps. Til slut fik vi kaffe og ostemad. Under frokosten fortalte obersten morsomme træk fra kantinens historie.

Og så kom afslutningen: En tur i regimentets øvelsesterræn ved Finderup. I det smukke vejr nød vi det storslåede landskab, mens vi lyttede til obersten udlægning heraf. Også her var sagligheden krydret med lystige oplevelser med bl.a. prins Joachim, der er kaptajn (R) i regimentet.

Ved 17-tiden var de fleste kommet hjem igen, men alt for mange medlemmer snød sig selv for en meget stor oplevelse ved ikke at deltage i denne tur til Viborg. Sekretæren