"SÅ GJORDE DE DET IGEN-VBFs FESTUDVALG!"

VBFs sommerudflugt er noget min kone og jeg hvert år set frem til med en forventning om, hvad festudvalget mon har fundet på. Vi blev heller ikke skuffet i år.

En dejlig køretur gennem det danske sommerland ad små veje til Mariager, hvor vi steg om bord i M/S SVANEN til en herlig sejltur på Mariager Fjord. Under sejlturen indtog vi kaffen med tilbehør - og så nød vi alle den pragtfulde udsigt.

Efter landgangen i Hadsund kørte vore busser direkte til hotel Mercur i Viby. Her stod man parat med en meget flot menu - det var bare lækkert. Musikken - leveret af Jørgen Kjær - manglede heller ikke.

Under måltidet var der først udlevering af præmie til den, der havde løst en opgave på vejen korrekt - det blev Doris Bundgaard, hvorefter nogle af foreningens glas blev bortloddet og til sidst et gavekort sponsoreret af Favorit, Langenæs, gik til Kirsten Skovvang.

Tak for en dejlig dag! En deltager og hans kone.