SOMMERUDFLUGTEN 1997.

Forventningsfulde vaabenbrødre med påhæng mødte spændte ved hotel Mercur lørdag den 14. juni og alle indtog deres pladser i den grå bus og kørte en skøn tur ud til det smukke Mols.

Bussen landede ved Hotel Ebeltoft Strand, hvor det dejlige kaffebord blev nydt med velbehag. Derefter gik eller kørte selskabet til fregatten JYLLAND, der nu er helt færdigrenoveret, eller til glasmuseet. Begge steder var der stor interesse for at se, hvad der blev forevist.

Bussen med en meget dygtig chauffør, der havde flere godt vits undervejs, kørte derefter ad Strandvejen til Femmøller, hvor vi ved Molskroen gjorde et kort ophold for at nyde en pilsner eller vand. Turen gik så langs kysten hjemad mod Viby, hvor vi på hotel Mercur nød et dejligt måltid, mens Jørgen musicerede med kendte melodier.

Efter spisningen var der dans - og trods trætte af den dejlige tur, blev dansegulvet flittigt benyttet.

Det var en dejlig udflugt - og vejret var som alt andet vellykket. Boye