TYSKLANDSTUREN - 17 NOVEMBER 1997.

**********************************

Efter oplægget skulle der kunne komme 50 med på denne tur, men efter åbningen af tegning viste det sig, at mange flere ville med - så vi måtte have fat i busselskabet om en større bus ~ og så kunne der komme 70 med. Desværre viste det sig denne søndag morgen, at ikke mindre end 8 faldt fra "i svinget", så vi blev kun 62 som tog turen til Sønderborg. På vejen til denne sønderjydske by fik vi en dejlig kop morgenkaffe - og formanden havde - efter tidligere erfaringer - medbragt "små ting i plastikglas", hvilket vakte almindelig anerkendelse.

I Sønderborg steg vi om bord på færgen, som skulle sejle os til Kappeln - og selv om maden om bord lod meget tilbage - så fik dog nogle handlet lidt ind.

Fra Kappeln tog vi bussen til Poetsch, hvor der blev endnu mere handlet ind. så bussens bagagerum næsten blev fyldt op med øl og diverse kasser.

Men så var det tiden at finde hjem - og det gjorde vi så - og vel hjemme, var det store problem at få tømt bussen, og formanden fik - efter at have været fragtmand - et gevaldigt hold i ryggen heraf.

En dejlig tur - et herligt vejr - og god stemning, selv om fællessangen - efter nogle fine sanghæfter - ikke blev "det helt store". De fleste glæder sig allerede til den næste Tysklandstur!